EnglishKontaktTelefonbogIndeksDTU.dk

Sunde og velsmagende omega-3 berigede fødevarer for en slank og sund befolkning (Nu3Health)

Baggrund

Den stigende forekomst af fedme udgør den største udfordring for vores sundhedssystem i dag. Forebyggelse af fedme kan opnås ved en relativ lille reduktion i energiindtaget, hvilket kan ske ved at erstatte almindeligt fedt med lav-kaloriefedtstoffer (LKF). Ny forskning tyder på, at også omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie kan virke fedmeforebyggende. Derudover er det påvist, at omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie virker forebyggende på udviklingen af andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme. En ny strategi til at forebygge fedme og risikofaktorer for hjertekarsygdomme kunne være at erstatte almindeligt fedt med en kombination af LKF og omega-3 fedtsyrer. Der er dog behov for udvikling af nye teknologier til at inkorporere disse fedtstoffer i velsmagende fødevarer med en tilfredsstillende holdbarhed. Derudover er der behov for at undersøge forbrugernes holdninger til disse produkter samt produkternes potentielle sundhedsøkonomiske effekt for det danske samfund. Formålet med projektet er derfor at bestemme potentialet for omega-3 fedtsyrer/lav-kaloriefedtstoffers evne til at forbedre sundheden i den danske befolkning. Dette undersøges i 3 delprojekter:

 

Delprojekt 1. Sundhedsfremmende og vægtreducerende effekter af omega-3 fedtsyrer og lavkaloriefedtstoffer

Delprojekt 1’s mål er at besvare følgende spørgsmål: Påvirker omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie vægt og andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme i overvægtige teenagere? Har LKF en effekt på appetitten? Hvad er mekanismen bag omega-3 fedtsyrers vægtreducerende effekt? Virker en kombination af LKF og omega-3 fedtsyrer bedre sammen end hver for sig?

 

Delprojekt 2. Oxidationsbeskyttelse af fiskeolieberigede levnedsmidler

Delprojekt 2’s mål er at undersøge, hvordan nyere teknologier som f.eks. enzymteknologi kan udnyttes til at forebygge at fødevarer med omega-3 fedtsyrer harskner. Der vil derfor vha enzymteknologi blive fremstillet nye antioxidanter med optimerede fysisk-kemisk egenskaber. Antioxidanterne vil blive testet i udvalgte fiskeolieberigede levnedsmidler. Derudover vil der blive arbejdet med oxidationsbeskyttelse af fiskeolieberiget salat, brød og leverpostej bl.a. ved at undersøge, hvordan forskellige ingredienser påvirker oxidationsstabiliteten.

 

Delprojekt 3. Forbrugeropfattelse og sundhedsøkonomiske aspekter

Delprojekt 3’s mål er at besvare spørgsmålene: Påvirker mærkningen af fødevarer forbrugernes smagsopfattelse af omega-3 berigede produkter? Hvad er de sundhedsøkonomiske effekter af et øget omega-3 indtag?

 

Deltagere

 

Projektleder: Charlotte Jacobsen (Danmarks Fiskeriundersøgelser, DTU) (DFU)

Delprojekt 1:
Delprojektleder: Lotte Lauritzen (Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU) (IHE)
Lars Hellgren (BioCentrum-DTU)
Majken Højgaard Pedersen (IHE og BioCentrum-DTU)
Christian Mølgaard (IHE)
Lone B. Sørensen (IHE)
Arne Astrup (IHE)
Jesper T. Andersen (Kohberg A/S)
Flemming Vang Sparsø (Danisco)

 

Delprojekt 2:
Delprojektleder: Xuebing Xu (BioCentrum-DTU)
Mette Bruni Let (BioCentrum-DTU)
Ann-Dorit Moltke Sørensen (DFU)
Nina Skall Nielsen (DFU)
Charlotte Jacobsen (DFU)
Margit Olsen (Stryhns)
Flemming Vang Sparsø (Danisco)
Jesper T. Andersen (Kohberg)
Frank Minck (Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri)
Camilla Bang (Gråsten Salater)

 

Delprojekt 3:
Delprojektleder: Joachim Scholderer (MAPP centeret, Århus Universitet)
Jan Sørensen (CAST, Syddansk Universitet)
Grethe Hyldig (DFU)
Jesper T. Andersen (Kohberg)
Camilla Bang (Gråsten Salater)

Projektperiode: 2006-2009
Bevillingsgiver: Det Strategiske Forskningsråd (FØSU) og Direktoratet for FødevareErhverv

Yderligere oplysninger kontakt: Charlotte Jacobsen (DFU):

 

Dokumenter

 

 

Sidst opdateret 01.02.2010
Ansvarlig: Suzanne Rindom
Top
Søltoft PladsBygning 2212800 LyngbyTlf. 45 88 33 22